Nyheder seniorer

Årets sidste turneringskamp for herrerne kunne ved fuld gevinst have sendt holdet tilbage i spidsen af 3. division. Men lidt skuffende måtte TIK nøjes med et enkelt point mod upåagtede Lammefjorden.

TIK var ellers planmæssigt foran 21-19 med fem minutter tilbage af et topopgør, der ellers ikke havde budt på store spillemæssige oplevelser – i hvert fald ikke i Taastrupdrengenes angrebsspil. Forsvaret stod til gengæld solidt igennem hovedparten af kampen foran Morten Thrane, der godt og grundigt tog pynten af sine tidligere holdkammerater fra det nordvestsjællandske. Men rytmen og trykket i TIK’s fremfærd mod modstandernes mål har desværre ikke haft den nødvendige tyngde og snert i den første del af sæsonen, og det har kostet på resultatsiden, ganske enkelt fordi holdet ikke har lavet mål nok. Udfordringen mod Lammefjorden var især de mange brændte chancer helt frie foran målet – og de fakta taget i betragtning må det uafgjorte resultat siges at være helt fair. Det betyder, at TIK’erne holder julepause på en delt førsteplads med Holbæk, mens Lammefjorden ligger nummer 3 – nu blot et enkelt point efter.

Nu skal 2014 lukkes fornuftigt ned med en revanchekamp mod Roskilde i pokalturneringen, som spilles i Roskilde Hallerne onsdag 17. december, klokken 19.30. Og så glæder vi os ellers til en god lang julepause, hvor spilkonceptet skal igennem en opdatering, så især de angrebsfaglige værktøjer kan blive forstærket væsentligt, inden vi tager hul på den altafgørende anden halvdel af turneringen, der starter 4. januar med en svær udekamp i Næstved.

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...