Nyheder seniorer

Efter et uafgjort resultat i returkampen på Amager ligger det fast, at klubbens bedste herrehold må tage endnu en sæson i 3. division.

Med flere tidligere topspillere på holdkortet stod Amager på forhånd stærkt i kampen mod TIK’s unge mandskab. Og netop rutine og overblik var de våben som gjorde allermest ondt på TIK i de to oprykningskampe. Modstanderne lavede ganske enkelt ikke ret mange uprovokerede fejl, og de var samtidig effektive afsluttere på de chancer, som de fik. Taastrup-drengene kan derimod se tilbage på to kampe, hvor der ganske enkelt blev smidt for mange bolde væk, og så var drengene ikke skarpe nok foran Amagers mål. Alligevel var hele holdet enormt skuffede efterfølgende, for de to kampe afspejlede også, at TIK ikke mangler ret meget, før holdet havde været i stand til at sætte de rutinerede Amager-drenge til vægs.

 
 
Resultaterne betyder, at TIK må nøjes med endnu en sæson i 3. division, men det betyder ikke, at spillerne og teamet bag holdet har lagt ambitionerne på hylden. Den nu afsluttede sæson har budt på mange gode oplevelser, hvor erfaring og rutine på seniorniveau er blevet forøget undervejs. Vi har lagt grundstenene og skabt en spillemæssig platform, som bliver spændende at arbejde videre med i den kommende sæson. Nu skal vi i gang med at prioritere den individuelle udvikling af hver enkelt spiller – sideløbende med at der skal lægges yderligere på fysikken, som har været et af holdets kendetegn.

På spillerfronten græder vi med det ene øje, fordi søndagens kamp i Sundbyøster Hallen også blev den sidste optræden i TIK-trøjen for Jan Rasmussen, som har haft en kæmpe andel i, at holdet har præsteret så flot i 3. division – men vi ser også med fortrøstning på fremtiden, og har en stærk tro, at Mark Markussen med tiden vil løfte arven efter Onkel Jan.

Vi griner med det andet øje, fordi Jan selvfølgelig stadig vil være en stor del af TIK – men også fordi vi kan tilføje et par nye spillere til truppen i den kommende sæson. To venstrehænder har nemlig fundet vej til det unge Taastrup-mandskab, den ene er Christopher Haake, som kommer til os fra Næstved og Frederik Palm fra Gilleleje. Samtidig har Christophers bror Tobias også meldt sig under fanerne. Så det er med fortrøstning, at herrerne i TIK ser frem imod den kommende sæson.

På holdets vegne vil jeg gerne takke for den store opbakning fra alle klubbens medlemmer og folk i lokalområdet. Vi kan mærke, at interessen er stor for vores projekt – og det giver os bare endnu mere lyst til at levere endnu flere spændende håndboldkampe i hulen.

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...