TIK Nyheder

Som noget nyt har vi i sæsonen 2015/16 lavet et holdfællesskab med Ajax København på såvel drenge som pigesiden. Som så meget andet her i livet er der både fordele og ulemper, og der er da heller ingen tvivl om, at begge klubber med samarbejdet har fået en stor udfordring. Alligevel er der fra begge klubbers synspunkt ikke tvivl om, at det er det rigtige valg, som giver nye spændende muligheder for talentarbejdet i København.

I TIK står vi med den udfordring, at årgang 1999 er næsten helt tom, mens vi har super talentfulde spillere i årgang 2000/01. Derfor mangler TIK ganske enkelt spillere for at kunne gennemføre sæsonen på forsvarlig vis. Vi har desuden måtte erfare, at det grundet vores geografiske placering er vanskeligt at tiltrække nye spillere og trænere. Vi kan desuden ikke længere tilbyde det optimale træningsmatch for spillerne. Tidligere år har årgang 00 med stor succes trænet sammen på tværs af køn, men den fysiske forskel er blevet for stor, hvorfor vi må finde nye veje. Et samarbejde med AJAX har fra starten været førsteprioritet. Det skyldes dels mange fremtidige elever fra TIK på KIES samt udsigten til, at flere af vores talentfulde spillere vil fortsætte deres uddannelse i København. Yderligere passer geografien godt, idet både Ajax og TIK har mange spillere fra Taastrup, Greve og Jersie, hvilket hænger godt sammen med S-togslinjerne mod de relevante haller i København.

 I AJAX har man store ambitioner på både herre- og damesiden. Man er klar over, at der er en lang vej til toppen af håndboldligaen, men man vil meget gerne udvikle fremtidige liga- og landsholdsspillere samt have hold i toppen af 1. division eller bunden af håndboldligaen. De meget stærke TIK-årgange vil tilføre AJAX nye spillere, som kan understøtte målsætningen om, at være førende på sjælland til talentudvikling, og samarbejdet vil forhåbentlig tilføre flere ambitiøse spillere fra andre klubber. Yderligere er det aftalt, at pigespillerne fra U18 skal stå til rådighed for AJAX seniorhold.

For begges klubbers vedkommende er der tale om et samarbejdet med talentudvikling for øje, og alle forudsætninger er her til stede for succes. Den store udfordring bliver at holde på bredden samtidig. Det bliver særlig en opgave de kommende år, hvor der bliver rigtig mange spillere i årgang 01.

Rent praktisk bliver klubnavnet nok TIK/AJAX København. Holdene spiller i hvidt i AJAX og blåt i TIK. På udebane spilles ca. 50/50 i de 2 farver. Hjemmekampe fordeles ligeligt mellem klubberne for 1. holdene. Der trænes 2 gange om ugen i AJAX og 1 gang i Taastrup. Den 4. faste træning er fysisk, og her har spillerne mulighed for at træne enten i Valby eller Taastrup.

Vi håber alle omkring TIK bakker op om samarbejdet og kommer ned i hallen og hepper, når der i den kommende sæson præsenteres U16-håndbold på topniveau.

 

 

 

 

 

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...